CHILI SIN CARNE M. KAFFE OG HABANERO

¡Hola! En vegetarisk version af chili con carne. Chili sin carne! 

Chili sin carne er som sin kødrige pendant rigtig comfy food. Varme fra gode chilier akkompagneres af en kop kaffe og balanceres af chokolade og friske grøntsager. Slow cooking, men nemt. Værsgo!

INGREDIENSER

3 fed hvidløg
2 rødløg
1 tsk. kanel
1 spsk. spidskommen
2 tsk. koriander
2 stængler bladselleri
2 gulerødder
3 gode spsk. tomatpuré
Cirka 400 gram hakkede tomater
Cirka 230 gram sorte bønner, skildpaddebønner
Cirka 230 gram kidneybønner
1 deciliter grøntsagsbouillon
1 kop kaffe
1 tørret Habanero eller Chipotle Morita
Cirka 50 gram mørk chokolade
4 tørrede laurbærblade
En halv potte persille
2 spsk. olivenolie til stegning

SÅDAN GØR DU

Hak løget fint, kom olivenolie i en gryde, steg løget let og kom så krydderierne i gryden. Brænd krydderierne af for at få mest muligt aroma. Hak bladselleri, riv gulerødderne fint og steg grøntsagerne i gryden med løg og krydderier i få minutter. Kom tomatpuré og dåsetomaterne i gryden og få massen til at koge. Deri skal også grøntsagsbouillonen, så bønnerne og en kop kaffe.

Koger gryden skal du hakke din tørrede chili og hælde den i. Kom også laurbærbladene i. Husk at røre i gryden.

Rør chokoladen i lidt efter lidt. Chilien skal koge i minimum en halv time, men helst en time. Hæld så persille i gryden og rør igen... og værsgo!

Servér med creme fraiche og tortillas, ris eller brød til.

Chili sin carne

Få tørret habanero

HABANERO

Tørret Habanero har en blomsteraroma og dufter himmelsk. Relativt hot, men god til chili con carne eller den vegetariske chili sin carne!

Køb ved Chili Klaus