KRANSEKAGE MED NOUGAT OG CHILI

Kransekage er en gammel, traditionel kage og er især god til festivitas. Til et nytårsskål med champagne og kransekage, og til et studentergilde... Kransekragen er altid gæst. Ønsker du at have en kransekage med et twist, gør den varme chili sig godt til den søde marcipan og nougat.

INGREDIENSER

1 kilogram kransekagemasse
400 gram sukker
50 gram honning
180 gram pasteuriserede æggehvider
300 gram nougat
1 spiseske Morouga chilipulver eller hakket og tørret Pasilla chili

SÅDAN GØR DU

Varm ovnen op til 200 grader. Rør kransekagemassen, sukker og akaciehonning sammen til en homogen masse. Pisk æggehviderne i lidt efter lidt. Pas på, at det ikke klumper.

Kom kransekagemassen i en sprøjtepose og sprøjt massen ud i stave på 3 x 5 centimeter på en bageplade med bagepapir. Kom nougaten i en sprøjte og varm den med hænderne. Sprøjt en lille stribe nougat oven på hver af kransekagerne.

Bag kransekagerne i ovnen ved 200 grader i cirka 10 minutter, til de er blevet gyldne. Tag kagerne ud af ovnen og drys chilipulver eller friskhakket chili ud over dem. Lad kransekagerne køle af på en bagerist ved stuetemperatur.

Kom derefter kagerne i fryseren. Tag dem ud fra frost og sæt dem ved stuetemperatur 4 timer før servering.