SPARERIBS MED HABANERO CHOCOLATE LIGHTNING OG TOMATSALSA

Lækre spareribs med Habanero Chocolate Lightning og hjemmelavet BBQ marinade. Perfekt til sommerens grillaftener.

INGREDIENSER

2 kilogram spareribs
salt og friskkværnet peber
 

BBQ

200 gram brun farin
200 gram Heinz ketchup
200 gram østerssauce
1 Habanero Chocolate Lightning eller ½ spsk chilipulver
1 el. 2 spsk. citronsaft
salt

    TOMATSALSA

    200 gram cherrytomater
    1 løg
    ½ bundt persille
    1 spsk. chipotle chili (røget chili)
    2 spsk. olivenolie
    1 spsk. citronsaft
    1 tsk. paprika
    salt og friskkværnet peber

      SERVERING

      evt. en blandet salat
      groft brød

        SÅDAN GØR DU

        Gnid spareribs med salt og peber og lad dem stå koldt i 3 timer. Kom dem i en gryde med koldt vand og lad dem koge op. Skum urenhederne af undervejs. Skru ned for varmen og lad dem småsimre i 3 til 4 timer, til de er godt møre. Træk gryden fra varmen og lad spareribsene køle ned i kogelagen.

        BBQ

        Hvis du bruger frisk chili, så skær den igennem på langs, fjern frøene og skær chilien i grove stykker. Blend brun farin, ketchup, østerssauce og den friske chili eller chilipulver. Smag til med salt og eventuelt lidt citronsaft.
        Varm ovnen op til 200 grader. Tag de afkølede ribs op af kogelagen og smør dem godt ind i BBQ marinaden. Læg dem på en bageplade med bagepapir og steg dem i den varme ovn i 12-15 minutter, til marinaden er karamelliseret, og der er dannet en gylden stegeskorpe.

        TOMATSALSA

        Hak tomater, løg og persille fint. Gem saften fra tomaterne til senere. Blend tomater, løg og persille sammen med chipotle, olivenolie, citronsaft og paprika til en grov puré. Smag til med salt og peber. Sigt pureen igennem en fin sigte. Gem evt. den overskydende saft herfra til at marinere en blandet salat, som du kan servere til dine ribs.

        SERVERING

        Server de karamelliserede ribs på et fad med tomatsalsaen i en skål ved siden af. Server evt. en frisk salat og groft brød til.

         

        spareribs