KLAUS' LAVAGRYDE MED PASTA
Buon appetito!
En nem guide til at lave lavagryde the Chili Klaus way. Lavagryden minder om spaghetti bolognese eller pasta med kødsovs... Bare med bid fra chili.
Tip! Af chili sorterne er især Chipotle Morita lækker til lavagryde. Chipotle chili har en røget aroma. Ønsker du varme er Carolina Reaper chilien til dig. Vær generøs med rødvinen, den er væsentlig!
INGREDIENSER
1 kilo hakket oksekød400 gram flåede tomater
2 løg
2 fed hvidløg
2 laurbærblade
1 tsk. chilipulver eller 1 tørret chili
2 deciliter rødvin
olie til stegning
evt. friskhakket chili
salt og friskkværnet peber
PASTA
400 g pasta penne1 spsk olivenolie
1 spsk salt
SÅDAN GØR DU
Varm olien op i en gryde og brun oksekødet lidt efter lidt, til alt kødet er stegt. Blend imens de flåede tomater og hak løg og hvidløg fint. Tilsæt resten af ingredienserne, når kødet er brunet og lad lavagryden småsimre i 2 timer. Spæd eventuelt med lidt vand, så gryden ikke brænder på. Smag til sidst til med salt og peber.
Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand i cirka 12 minutter. Sigt pastaen og vend den rundt med lidt olie.
SERVERING
Anret pastaen i bunden af en dyb tallerken og kom lavagryden ovenpå. Drys eventuelt med lidt finthakket frisk chili.