Foredrag med Chili Klaus

KLAUS OG CHILI EFFEKTEN
Danmarks stærkeste foredrag!
Chili Klaus er manden bag en af Danmarks største internetsuccesser. Med over en kvart milliard visninger på Facebook, YouTube og Instagram har hans chilismagninger med kendte danskere som Bubber og Smadremanden for længst skrevet sig ind i dansk populærkultur.
Det hele begynder en sommerdag på Bornholm, hvor Klaus keder sig. Han stiller et kamera op i haven og optager en lille oplysningsvideo, hvor han fortæller om chilier og derefter spiser en. Videoen går viralt, og dermed begynder et chili-eventyr, som har sendt den gode Chili Klaus rundt i hver en afkrog af landet.
Klaus og chili effekten er et publikumsinddragende foredrag, der blander historier, humor, eventuel musik og chilismagning. Det er en fortælling om, hvordan man kan snuble ind i succes og blive hængende. Klaus og chili effekten er publikumsinddragelse, improvisation og behind the scenes-fortællinger og om hvordan kreativitet, kedsomhed og nysgerrighed kan føre til noget nyt.
Klaus og chili effekten er levende, uprætentiøst og aldrig ens.
Udtalelser fra arrangører
Røde Kors, 2025
“Chili Klaus var en fantastisk oplægsholder. Han kombinerer skarp fortælleevne med humor og relevante erfaringer om iværksætteri. Hans foredrag illustrerede, hvordan man med kreativitet, vedholdenhed og en smule mod kan gøre noget småt til noget stort. Han leverede ikke bare et foredrag. Han leverede en oplevelse. Jeg gik derfra både grinende og inspireret.”
Erhvervsarrangement, Esbjerg
“Det var en fornøjelse at kunne byde Chili Klaus velkommen til erhvervsarrangement i Esbjerg. Han var nærværende, underholdende og havde publikums fulde opmærksomhed. For nogle blev det et meget varmt bekendtskab med Chili Klaus.”
Arrangørudtalelse
“Chili Klaus formår med humor og varme at vise, hvordan en simpel idé, ja en chili, kan blive til en passion og noget verdensomspændende. Underholdende fra start til slut.”
Den Danske Kirke i Paris
“Den danske kirke i Paris havde den store fornøjelse af Klaus’ både venlige, afslappede og underholdende væsen til foredrag og chilismagning i byernes by. Klaus samlede alle generationer under samme tag, og store som små fik sat deres smagsløg på prøve til alles store begejstring. Han har givet de parisiske danskere en oplevelse, der vil blive talt om langt ud i fremtiden. Vi takker mange gange for besøget.”
Best Western Hotel des Nordens, Mark Fries
“Alt var super. Han var elsket af publikum og rigtig dygtig til at føre folk igennem Chili-universet med humor og kanon god føling for, hvordan man håndterer et publikum. Alle vores gæster, os selv inklusiv, gik derfra med en fed fornemmelse af, at det her var spot on. Stort cadeau til Klaus, specielt for at tage sig tid bagefter til fotosession og ekstra chilismagning. Det var virkelig værdsat af deltagerne.”
Skriv til foredrag@chiliklaus.dk og få et tilbud på et varmt, fængende og anderledes foredrag.
Chili Klaus har modtaget en Zulu Award for Årets Mest Underholdende Video, er vinder af mad+medier-prisen og blev i 2022 hædret med en Lifetime Achievement Award af det amerikanske YouTube-show Hot Ones.
Chili Klaus er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium, men har siden 90’erne haft en varm interesse for chilier og stærk mad.
Danmark (DKK)